Viser opslag med etiketten marcipan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten marcipan. Vis alle opslag

tirsdag den 3. januar 2012

Marcipanbrød



Jeg plejer at lave et stort marcipanbrød til jul, ikke så flot som juletræstammen på billedet men rigtig lækkert. I år fik jeg det ikke gjort, men så er det jo godt, at der er nogle fødselsdage efter jul. Så kan gæsterne få guf til kaffen.

Du skal bruge:

En stor rulle marcipan ( 400 g giver et kæmpe brød, eller to mindre.)
1 pakke blød nougat (jeg brugte 150 g)
God mørk chokolade til overtræk
Pomeransskal
Rosiner
Valnødder
Kandiserede violer
Rom

Læg en håndfuld rosiner i blød i rom natten over.
Del marcipanen i to eller tre lige store dele, alt efter hvor store de færdige marcipanbrød skal være.
Rul marcipanen ud med kagerulle til en stor firkant, strø lidt flormelis på bordet, så slipper massen bedre.
Smelt nougat og chokolade i hvert sit vandbad.
Smør med en pensel den flydende nougat på hele overfladen af marcipanen.
Strø hakket pomeransskal, hakkede mandler og rosiner ovenpå.
Rul firkanten forsigtigt sammen til en roulade.
Smør overtrækschokoladen på med pensel og dekorer med valnødder og kandiserede violer.

Tips: Hvis marcipanbrødet skal bruges til  værtindegave, kan man lave en bund til at lægge det på af et stykke pap, der pakkes ind i staniol. Derefter cellofan om og fin silkesløjfe.

Inspiration: Alt for Damerne 46/98

lørdag den 10. juli 2010

Ingers Paj


Denne super nemme opskrift fik Niklas for nogle år siden af Inger på Bremön. Han havde plukket blåbær med nogle venner og manglede en tærteopskrift. Pajen bliver god med alle slags bær - brug hvad du har.

3 dl mel
1 dl sukker
175 g smeltet smør
salt
bær
evt. marcipan til at rive over pajen

Mel sukker og smeltet smør blandes med fingrene og trykkes ned i en ildfast form. (Behøver ikke være en jævn dej), Bær over og evt. reven marcipan.

Bages i ca. 200 grader i 20 minutter.

Tips: Pajen bliver rigtig god, hvis den bages i kuglegrill. Nem dessert hvis man har grillgæster.





søndag den 23. maj 2010

Marcipanroulade med is



Marcipanroulade med is
250 g marcipan
½ liter is fx. jordbæris

Rul marcipanen ud i en tynd firkant mellem to store stykker bagepapir. Fjern det øverste stykke papir og smør den bløde is jævnt ud på marcipanen. Rul sammen til en roulade og pak rullen ind i bagepapir. Læg rullen i fryseren, til rouladen er helt fast. Skær skiver af rouladen og anret med fx. lidt frugt eller en bærcoulis.
Rækker til 6 personer.

Inspiration: Odense Ren Rå Marcipan.