mandag den 8. februar 2016

Små kokospandekager

Små lækre pandekager uden gluten og kulhydratfattige. Det må lige være en opskrift til pandekagedagen i morgen



Ingredienser til pandekager til to personer, der ikke er grovsultne!

4 æg
4 spsk fedtreduceret kokosmel
2 spsk Sukrin
1 tsk fiberhusk - jeg bruger den "grønne" 
1,5 dl skummetmælk
1 tsk stødt kardemomme
1 nip salt
1 nip bagepulver

Æggene piskes med Sukrin og derefter piskes kokosmel, "Husk" og mælk i. Krydres med kardemomme og tilsættes et nip salt og 1 nip bagepulver.

Steg små pandekager på en blinispande - der bruges en spsk. dej pr. pandekage. Jeg pensler panden med olie, selvom den er teflonbelagt.

Smager dejligt med sirup og blåbær.


Tips: Kanel kan bruges i stedet for kardemomme. 

Inspiration: Sukrins hjemmeside


lørdag den 20. juni 2015

Islatte






Mens vi venter på sommeren, kan man lave et godt lager af kaffeisterninger. Når solen så skinner, fylder du et stort glas med isterningerne, overhælder dem med din favoritmælk og din yndlings sirup. Så er det bare ud på terrassen eller altanen og nyde sommeren.  Nemt, enkelt og rigtig godt.





Tips: Lav isterningerne af en god stærk kaffe

onsdag den 8. april 2015

Æggelatte

På nettet verserer der en masse forskellig opskrifter på æggelatte, som mange priser til skyerne. Selv skulle jeg virkelig tage mod til mig for at prøve denne meget mærkelige morgenkaffe/morgenmad! Jeg er nået frem til følgende opskrift, der faktisk smager og mætter godt. Man kan selv justere krydderierne efter egen smag.




I en blender kommes:

Blomme og hvide af et stuetempereret æg
1/4 tsk fintmalet kardemomme
1/2 tsk kanelsukker
5 gram kokosfedt
2 dl skoldhed kaffe

Det hele blendes omgående, og mærkeligt nok koagulerer ægget ikke. Hældes i et opvarmet glas.

Tips: Det er vigtig, at ægget ikke er koldt. Det fungerer også fint med pulverkaffe og kogenden vand. 1 tsk cacao skader heller ikke!

Inspiration: LCHF




torsdag den 2. april 2015

Kylling i Cola med grøntsager

Nogle opskrifter lyder så mærkelige, at de må prøves. Kylling i cola viste sig at smage overraskende godt, så den må på bloggen. Jeg har tilpasset den mere end 10 år gamle opskrift fra "Vægtkonsulenterne", så den passer til en middag til to personer.






Du skal bruge:

2 stk kyllingefilet ca. 280g i alt
1 dl ketchup
1 dl cola
Frisk reven ingefær efter smag
Salt og peber
Et godt skvæt tabasco

Læg kyllingekødet i et ildfast fad. Bland resten af ingredienserne til en lind sovs og hæld det over kyllingen.

Server følgende grøntsager til:

300 g squash
300 g peberfrugt valgfri farve
200 g løg
Salt og peber
Ca. 1 dl bouillon

Alle grøntsagerne skæres ud i små tern, lægges i et ildfast fad og overhældes med bouillon .

Begge fade sættes samtidig i en opvarmet ovn (200 grader) i ca 30 min. Kontroller at kyllingen er gennemstegt, inden den serveres.


Inspiration: En mere end ti år gammel opskrift fra "Vægtkonsulenterne". 

Tips.: Frisk ingefær kan fryses i små stykker. Den skal ikke optøs  før man river den.