onsdag den 16. februar 2011
Varm kartoffelsalat
Da jeg gik i skole havde vi faget "Husgerning". Det var meget nyt og spændende. 1962 udkom "Køkkenbogen" skrevet til elever i folkeskolen. Jeg fik bogen samme år i gave fra skolen, og som det ses på collagen, har jeg den stadig.
Det er især to opskrifter fra denne bog, som jeg har brugt utallige gange. Den ene er pandekageopskriften og den anden opskriften på varm kartoffelsalat.
Varm kartoffelsalat er en næsten glemt ret, der smager fantastisk til pølser, så her kommer opskriften.
3/4 kg faste kartofler (eller en rest kogte kartofler)
1 løg
35 g smør (oprindeligt margarine)
1½ del vand
3 spsk. eddike (gerne almindelig lagereddike)
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
1/4 tsk. peber
Kogte, pillede kartofler skæres i skiver. Løget skæres i skiver og kommes i en gryde med alt det øvrige og koges godt igennem.
Kartoflerne kommes i og vendes forsigtigt, til de er gennemvarme. 1 tsk. kartoffelmel kan evt. tilsættes som jævning.
Tips: En rest kogte kartofler fra dagen før og nogle pølser, så er der hurtig aftensmad
Etiketter:
kartoffelsalat,
kartofler,
mad med minder
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar