tirsdag den 10. december 2013

Kandiserede appelsinskiver med chokolade




I dag har jeg modtaget en dejlig  kasse med citrusfrugter fra Aarstiderne. Nogle af appelsinerne skal bruges til disse lækre kandiserede appelsinskiver. Kandiserede frugter af alle slags fx. blommer, kirsebær, pære og melon ja sågar  kandiseret græskar er rigtig juleguf. Så må badevægten holde juleferie i december.

Du skal bruge:
5 dl almindeligt sukker
1 1/2 dl vand
3 økologiske appelsiner
200 gram god mørk chokolade - 70% cacaoindhold er fint

De tørrede appelsinskiver

 Sukker og vand koges til en lage i en tykbundet gryde.
Appelsinerne skæres i skiver på ca. 1 cm.
Gryden tages fra varmen og appelsinskiverne trækker i lagen 1 time.

En bagepladen beklædes med bagepapir og appelsinskiverne tages op af lagen og lægges på papiret.
De bages i en 100 grader varm ovn ca. 4 timer. De skal være helt tørre og sprøde.



Chokoladen smeltes i vandbad og de halve appelsinskiver dyppes i chokoladen. Når chokoladen
 er størknet, opbevares de kandiserede appelsinskiver i en kagedåse på et tørt og køligt sted.


Tips: Bliver de tørret for meget, kan de være lidt hårde at bide i, så skal man passe på tænderne!

Inspiration: Julegodteopskrift fra IN








Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar