onsdag den 6. oktober 2010

Brownies

Disse Brownies smager som konfekt. Det er en af mine nemme og gode opskrifter, som absolut skal med på "Mors mad".

100 g smør
200 g sukker
2 æg
2 tsk vanillesukker
60 g mel
1/3 tsk bagepulver
2 spsk god kakao
100 g hakkede hassel- eller valnøddekerner

Rør smør og sukker skummende, tilsæt æggene et ad gangen. Bland vanillesukker, mel, bagepulver og kakao, sigt blandingen i dejen og vend det hele sammen med nødderne. Bred dejen ud i en lille firkantet velsmurt ovnfast form i et lag på 2-3 cm og bag kagen på nedderste ribbe i ovenen ved 175 grader i 20-30 minutter. Kagen skal være fugtig med en svampet konsistens. Lad den afkøle og skær den i små firkanter.

Tips: Man kan godt bage dobbelt portion, så bliver stykkerne lidt højere og lidt mere "svampede".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar