lørdag den 31. juli 2010

Krydrede ribs



Disse dejlige krydrede ribs lavede min mor med stor succes. Min veninde Jyttes mor Borghill syntes de smagte dejligt og fik opskriften. For en del år siden var hun så betænksom, at sende opskriften uopfordret til mig i min mors håndskrevne version.

1-1½ kg ribs
750 g sukker
2 spsk. citronsaft
1 dl vand
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt allehånde
Evt. konserveringsmiddel (Atamon)

Skyl og rib ribsene.
Bland citronsaft og vand i en gryde og kom ribsene i og lad dem koge i 15 min. under låg.
Rør sukker og krydderier i og kog 30 min. uden låg.
Hæld syltetøjet på rene skoldede glas.
Tilsæt evt. Atamon (se dosering på flasken) og luk glassene.

Tips: Lækkert til kødretter, hvor man ellers ville servere gelé eller fx. tyttebær.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar